Radonundersøgelser

Radon og kortlægning

Vi tilbyder kortlægning af radon i institutioner, boliger og arbejdspladser. Målerne kan opsættes af os efter granskning af de bygninger, det drejer sig om, eller vi kan afholde workshops for teknisk personale, hvor de introduceres for radon, bliver vejledt i opsætning, nedtagning og placering af sporfilmsmålere og har løbende kontakt med os igennem processen.

Målinger skal udføres i fyringssæsonen over en periode på mindst 60 dage for at kunne udregne en retvisende årsmiddelværdi, så radonundersøgelser skal planlægges i god tid.

Vores radonmålinger og efterfølgende rådgivning følger måle -og analysemetoder samt vejledninger i gældende SBI-anvisninger.

Kort om radon

Den radioaktive gas radon dannes i jordskorpen, hvorfra den udsendes til luften. Det henfald kan ved indånding aflejre sig i lungevævet, hvor det kan medvirke til udvikling af lungekræft.

Det antages, at radon er årsag til 9% af alle tilfælde af lungekræft i Danmark svarende til 300 årlige tilfælde, som typisk udvikles over en periode på 10 til 40 år. Risikoen er omkring 25 gange for rygere end ikke-rygere.

Den geografiske variation i forekomsten af radon i Danmark vurderes med udgangspunkt i følgende klasseinddeling, der angiver den procentvise andel af enfamilieshuse med målte radonkoncentrationer over 200 Bq m³:

• Klasse 0: 0-0,3 %
• Klasse 1: 0,3-1 %
• Klasse 2: 1-3 %
• Klasse 3: 3-10 %
• Klasse 4: 10-30 %

Det konkrete målte indhold i enkelte bygninger kan, udover det lokale niveau, henføres til bygningers konstruktioner og tæthed.

Primærkilder er ofte:

1. Samling mellem gulvplade og væg.
2. Utætheder ved gennemføringer i gulv, fundament og kældervæg, fx vand- og afløbsinstallationer, rensebrønde, kabler samt gas- eller fjernvarmeinstallationer.
3. Revner og sprækker i gulvplader og vægge forårsaget af sætninger eller materialesvind, eksempelvis udtørringssvind.
4. Luftstrømninger gennem porøse byggematerialer, fx betonhulsten og letklinkerblokke eller murede fundamenter med revnet puds. Ofte er der ikke udvendig puds på grundmur under terræn.
5. Radon fra vand.
6. Radon fra byggematerialer.

Derudover kan forskelle i lufttryk i bygningen og udeluft og i de forskellige sektioner af en bygning påvirke indtrængningen og dermed den målte årsmiddelværdi.

Der findes ingen nedre grænse for sundhedsfaren ved radon, hvorfor det anbefales at have radonsikring for øje i det hele taget, når der udføres renoveringer og ombygninger.

I gældende bygningsreglement 2018 anbefales det, at radonniveauet i eksisterende bygninger følger kravene for nybyggeri, nemlig at indholdet i opholdsrum ikke overstiger 100 Bq/m³.

Referenceniveauet er fastsat af WHO og beskriver den aktivitetskoncentration, hvor udsættelsen for radon vurderes at være uhensigtsmæssig, og hvor der bør gennemføres radonsænkende tiltag.

Radonindholdet i indeluften varierer i løbet af året og er påvirkeligt af temperatur, lufttryk og ventilationsforhold.

Målinger skal være repræsentative for indåndingsluften og foretages derfor steder i bygningen, der kan kategoriseres som opholdsrum. Opholdsrum er defineret som rum, der bliver anvendt minimum 4 timer dagligt.

Derfor udregnes og angives niveauet som en ”årsmiddelværdi”, der angiver det gennemsnitlige indhold over et år, baseret på måling i fyringssæsonen i minimum 60 dage.